Horsens hyggeligste løbeklub
 
Horsens All RunnersIndeksPortalCalendarHAR RunFAQSøgGrupperTilmeldLogin

Share | 
 

 Vumb for dummies !!

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
ForfatterBesked
Jens Milo
Nybegynder.
Nybegynder.


Antal indlæg : 1
Posting : 1
Join date : 28/01/13

IndlægEmne: Vumb for dummies !!   Fre feb 08, 2013 8:42 pm

VUMB for dummies.


Leif spurgte mig om jeg ville skrive en beretning – så vi kunne være endnu flere næste gang – dette er forsøger derpå:

For efterhånden lang tid siden ringede Staun – vi skal da løbe VUMB…., det er da klart var mit svar (lad os nu se…) og Staun tilmeldte os selvfølgelig. – Horsens All Runners Team 1 var en realitet.

Og så som altid kom Leif dryssende lidt efter – jeg vil også være med og efter at have spurgt absolut alle, spurgte han også til sidst Anders – der selvfølgelig sagde ja, fedt at nogen vidste hvad han hed – Horsens All Runners Team 2 var en realitet.

Det var først et par måneder efter – at det gik op fra mig og Anders – at det ikke var det sædvanlige ”all out løb” med hovedet under armen, vi skulle også finde vej – fuck – det var jo slet ikke noget for os og da slet ikke for Anders og Leif…

Vi aftalte – vi er jo i så god tid – vi mødes bare og træner sammen– køber et par GPS´ere og lære at bruge et kompas. Vi fik købt både GPS og kompas og da vi mødtes i Juelminde i Januar – løb vi også rigtig meget den weekend – bl.a. på Leif´s favorittur – kyststien – en rute man ikke kan knække…. – desværre blev hverken GPS eller kompas pakket ud af rygsækken – vi kendte jo vejen…☺.

Bortset fra det lille issue med at kunne læse et kort og finde vej, var vi forberedte til fingerspidserne – vores materialemester Staun – var gået fuldstændig amok – og sprang alle rammer for både fornuft og budget på tøj og gear. Men hvad betyder det – når bare appearance er i orden og ungerne fint kan leve af havregrød. Vi så total fede ud – på den tynde måde – altså.

Ugen for løbet nærmere sig – jeg ringede 10 gange til Staun og spurgte – hvad fanden gør vi med det GPS lort – jeg kom lige fra Grib skov og have fundet 0 ud af10 gps punkter jeg forud havde indtastet….jeg var ikke super optimistisk på den del. Den anden del der bekymrede mig – var om arrangørerne vidste at vi var favoritter….hvis der nu var noget med pressen og bladene, og vi skulle være der lidt før…☺

Anders og jeg fik knækket et par GPS koder på en af de sidste træninger i Grib skov, men jeg kunne se at mit malende tempo havde knækket ham – perfekt – en konkurrent ude – 56 teams more to go. Samtidig vidste jeg at Staun bevist trak al energi ud af Leif – ringede til ham om natten og hviskede ”er der nogle frække drenge på linien?” og smed røret på. Problemet med Leif var så – at nu lå han hele natten og tænkte – er der mon det??

Ankommer til Horsens fredag dagen før løbet og hører at Anders er blevet syg – (knækket ☺) – hvad så ??? Jamen – Leif griber da bare knoglen og ringer til The Vumb Man – Steen – som smider pensel og filt, springer fra julefrokosten og en stribe arrangementer og melder sig til kamp for ”de orange” – Team 2 er igen fuldtallige.

Kl 16.30 –begge hold er samlet hos Leif – der er truckertjære på kanden og den intense stemning breder sig i stuen – nu er det dagen før dagen. Et sidste materiale tjek – hov hvad er det – har Steen og Leif et telt med hver?? Det viser sig så ved nærmere eftersyn, at være deres liggeunderlag. Men hvad skal de så bruge pløkkerne til? Bordet flyder med energigels, proteinbars, salt, og alt hvad man behøver for 30 dage alene i en ørken. Vi dør IKKE af sult på turen – det er 100%.

Aftensmad hos Familien Staun – Rikke har forberedt krigermad – nok til mindst 30 personer – og vi giver den gas – vi er carbo loaded til bristepunktet.

Kl. 21.30 tøffer mod sommerhuset – nu skal det bliver godt med en god nats søvn – ja tak – i ved hvordan det går – adrealinet suser rundt i kroppen og det bliver til 3-4 timers søvn. Endelig morgen – havregrød med ingefær, cacaomælk, kiwi, blomme, banan, kanel og en lille skefuld proteinpulver – rundet af med lidt himalayasalt – BRING IT ON !!!!

Henter Staun kl. 8:30 – hvor bliver Leif og Steen af – nå hvad fanden – det er nok ikke sidste gang i weekenden vi kommer til at kigge langt efter dem.

Vi suser imod Djursland – og 5 km før Rønde – går vi fra spænding til ren lykke, der er hvidt overalt – sne i rigelige mængder og solen kigger igennem træerne udover vandet. Så bliver det ikke meget smukkere og vi er på vej i ekstase. Det kulminere i Rønde – vi stopper og får en cacaomælk og en ”runder” med tandsmør og pålæg-dreng. Vejrudsigten siger fra -3 til -8 hele weekend og ingen nedbør. Hvor fedt er det lige – at skulle løbe hele weekend i den smukkeste natur, i det fedeste vejr, - life is good !!

Vi nærmer os området for starten ved efterskolen og landskabet bugter sig op og ned – det kan ikke beskrives i den udstrækning det fortjener – det er bare fantastisk.

Ankommet – alt spiller perfekt – søde rare arrangører og medhjælpere hilser på og stemningen er suveræn. Kl. 11:40 er der briefing og 11:50 er der udlevering af kort – så man har altså 10 min til at planlægge lidt inden starten går for alle hold samlet.

Der bliver råbt 2 min til start og Staun og jeg nærmer os startområdet i sidste sekund og kommer afsted – vi har ikke få kodet 1 eneste GPS kode ind – vi glemte at gemme dem☺

Men hvad endnu værre er – så sidder Leif og Steen forsat i bilen og høre Vikingerna Greatest med varmen kørende på fuld gas. De bliver banket ud af bilen og kommer også afsted, som absolut sidste hold ….

Første del af ruten er strand – og fra Roadmap´n kan vi se at vi skal have 26 poster (mener jeg det var) – markeret på et kort og hvor ca. 60% også havde GPS koordinator.

De først 3-4 km er enkle – holdene løber så tæt – at det absolut ikke er svært at finde posterne og vi får dem klippet korrekt på kontrolkortet, men så begynder balladen med opstigninger på høje og andre herligheder og der kommer lynhurtig spredning på feltet. Vi bevæger os ind i landet og vi har god fart på – håber på det tidspunkt at Staun har en dårlig dag – jeg har ikke just diamanter i benene lige her…men siger selvfølgelig ingenting ☺ og det bliver heldigvis lidt bedre som dagen går.

De næste 5-10 km føles som en lang opstigning – vi løber forsat for hurtigt og henter godt ind på holdene foran, posterne går også fint. Ruten er ubeskrivelig, varieret og byder på det bedste fra løbebiblen, bakker, nedløb, offroad, sti, singletrack, og krydret med sne overalt. Når man har punkter på turen – hvor benene ikke kører helt af sig selv – er det bare at huske på hvor heldig man er – hvorfor er vi det? Fordi vi kan, fordi vi er her lige NU og fordi scenariet er enestående.

Drengene fra Team 1 er flyvende – vi regner os frem til at vi i hvert fald er inde på første dagen på pænt under 4 timer, vi er for fede !!! Eller naive…her kommer post 18 nemlig – og korthuset falder sammen. Staun er elendig til at læse kort og jeg har tastet forkerte koordinator, eller …eller der er sgu da fejl på vores kort, det vender jo forkert. De næste 4 poster bliver en prøvelse, på samarbejdet, tålmodigheden og egne forventninger – vi løber imod alle de hold vi har brugt hele dagen på at overhale. Det er dømt ”Super set up på en post – der er placeret på en ø – og Staun får fornøjelse af at klippe den ☺, ved at gå ud på dobbeltline. Det er ikke godt på dette tidspunkt. Vi finder alle posterne, men ikke just på ideal-linien. Fra post 22 kører det igen og vi får lov at løbe med god rytme – vi begynder dog at være mærkede af turen og glæder os til at komme ind.

Yes – Fregatten Jylland i sigte – vi når ind – 4timer og 24 min eller noget i den dur, ahh mad, men så ikke helt. Der er lige en overraskelse mere – op i mast 1 via reb på udvendig side af fregatten – træk/svæv i wire til modsatte mast – klip posten og så rapelling ned – det blev som mig. Set i bakspejlet en super fed afslutning – men på dagen – en hundekold oplevelse – jeg var klar til at hoppe i havnen fra masten bare for at få det overstået ☺

Ned i kabyssen, og på med noget tørt tøj – hvad med Team 2 – hvor blev de af ?? Jeg er ikke den der hænger nogen ud – men super fedt – at de fik brug for deres pandelampe. Det er super økonomisk løbet af Leif og Steen – de fik mega meget for pengene.

Aftensmad, ved vores lille blus uden for skibet – posemad – fra Stauns materialegård – du tilsætter 0,5 l kogende vand – og vupti – så er der alt hvad du behøver af næring. At det så ligner noget fra en tur hjem fra Crazy Daisy – er noget helt andet – men ned kom det. Dertil et luksusmix af kaffe/cacoa – eller 5 af dem.

Sengetid – ahh – nu skulle de fede nye soveposer som vi havde hentet hjem fra det store udland, virkelig komme til sin ret. De fylder ikke mere ned en ½ jolly cola, og skulle kunne holde os varme ned til – 5 grader – perfekt – det passede jo med omstændighederne. Goddaw du – de ville ikke kunne holde mig varm og jeg så lå direkte i solen med 10 grader i luften. Vi frys som små børn – fik ikke lukket et øje hele natten – som i overhovedet IKKE.

Jeg lå og tænkte på en eneste ting – det var at komme i gang igen.

Morgen mad i kabyssen – havregryn og cacoamælk – og selvfølgelig en lille en – altså et rødbedeshot - uhhhmmm. Og afgang – ned til startlinien.

Her var der indlagt en prolog – find først 11 poster i området omkring Ebeltoft havn, og sammentæl de angivne cifre til et korrekt svar, hvorefter man så får udleveret de andre kort for resten af turen. Det gik – og så var vi afsted på etapen imod målet.

Igen ca. Samme antal poster – men klog af skade – og en anelse mere erfarne – så det gik praktisk talt uden de helt store problemer med posterne. Men – til gengæld fik vi bakker, nogle af dem, total syrebaskere bare at gå op ad. Mit GPS ur trackede ca. 2000 højdemeter på turen.

Men kæmpe ros til arrangørerne – ruten – var forsat helt enestående og udfordrende og både Staun og jeg kunne mærke km i benene efterhånden. Vi behøvede ikke at sige det til hinanden – men der var ingen grund til at skrue på tempoet ☺ Vi kom til at ligge med et andet hold – og det udviklede sig et super godt samarbejde og fedt socialt samvær – her midt i anstrengelserne. Fedt at der er plads til dette også.

Pludselig var vi igen på stranden, tilbage imod målet – og her blev km lange – dels fordi man ikke præcis vidste om der var 2 eller 6 km tilbage og fordi kræfterne så småt var ved at slippe op. Vi havde taget en beslutning om kun at have 2 flasker vand med på hele 2 etape (ca. 37-38 km) og det var nok lige i underkanten – det kunne mærkes til sidst.

Målet igen godt 4timer og 23 min (eller sådan noget) – fedt overstået er ca. 76 km, 2000 højdemeter, enestående naturoplevelse, fed udfordring og endnu engang en kæmpe bekræftelse af at løb – er så meget mere end at æde asfalt på faste km tider.

Tanken om ”Kong Carne” – havde holdt os kørende de sidste 2-3 km – så vi gik direkte til bordet – og det var ved gud – den bedste Kong Carne vi nogensinde har fået. Hertil varm saft og sukker – det var så godt så godt. Og der var kage…

Men – hvor var Leif og Steen……ja i kender historien – fuld udbytte, Staun bekræftede at de var kommet ind – da jeg ”kørte” en Cafe Latte og en lakridspibe ved Storebæltsbroen..:-)

En kæmpe tak til drengene – Staun, Leif og Steen for kanon kammeratskab, og til arrangørerne og deres medhjælpere for en fed løbeoplevelse. Mega ked af det på Anders´s vegne – men ved vi har mange af de fede oplevelser til gode sammen

Jeg håber virkeligt – at Horsens All Runners – er klar på en fed oplevelse sammen i 2014 og at vi stiller med 5-6, eller endnu flere hold. Det er plads til alle, og der er saltvand i rigelig mængder ....

Bjergkongen !





Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Staun
Ultra Bruger ;-)
Ultra Bruger ;-)
avatar

Antal indlæg : 137
Posting : 156
Join date : 17/01/13
Age : 46
Geografisk sted : Horsens

IndlægEmne: Perfekt   Fre feb 08, 2013 9:39 pm

Det var nemlig sådan det var Basketball

_________________
Staun

Horsens All Runners
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://horsensallrunners.danskforum.net
Leif Jeppe
10 Km. bruger ;-)
10 Km. bruger ;-)
avatar

Antal indlæg : 18
Posting : 18
Join date : 19/01/13
Age : 54
Geografisk sted : Horsens

IndlægEmne: Re: Vumb for dummies !!   Lør feb 09, 2013 12:17 am

[quote="Staun"]Det var nemlig sådan det var Basketball [/quote

Pisse fedt det er det hele vær
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Steen Højager
Marathon Bruger ;-)
Marathon Bruger ;-)
avatar

Antal indlæg : 47
Posting : 47
Join date : 18/01/13
Age : 53
Geografisk sted : Denmark Horsens

IndlægEmne: Re: Vumb for dummies !!   Lør feb 09, 2013 8:04 am

Det fedeste jeg længe har oplevet, nu sidder man bare her og kan ikke vente til 2014 VUMB bounce . Fedt skrevet Milo, fuldstændig som at være der igen.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Benny Emdal
10 Km. bruger ;-)
10 Km. bruger ;-)
avatar

Antal indlæg : 10
Posting : 10
Join date : 26/01/13
Age : 32
Geografisk sted : Horsens

IndlægEmne: Re: Vumb for dummies !!   Lør feb 09, 2013 9:25 am

Det lyder mega fedt, og hvad jeg ellers hørte til vores flæske aften pig og god tekst behandling Milo Smile Har allerede booket den weekend i 2014 Laughing
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Vumb for dummies !!   

Tilbage til toppen Go down
 
Vumb for dummies !!
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Forum forside :: Løb-
Gå til: